lørdag den 27. oktober 2012

Nemme lækre karameller!

Jeg har i dag lavet karameller i mikroovnen.




Jeg var ret skeptisk og troede faktisk slet ikke at det kunne blive godt. Jeg har før lavet almindelige flødekarameller, men det er et kæmpe arbejde. I mikroovnen skal man stort set intet lave selv...

Karamellerne er godkendt og smager fantastisk!

Jeg lavede to modeller, én med lakridspulver og en med chokolade omkring.

Grundopskriften er sådan her;
125 g smør, smeltes i mikroovnen
250g brun farin
2,5 dl sukker
250 g lys sirup
1 dåse kondenseret mælk

Alle ingridienserne blandes i en skål, som kan tåle mikroovn. Rør rundt i skålen og sæt den i mikroovnen. Min mikroovn går op til 800 i effekt. Karamellen skal have mellem 12 og 14 min. Jeg gav min portion 12 min.
Efter de 12 minutter tog jeg skålen ud af ovnen, pas på du ikke brænder dig!

Massen hældes op i en lille bradepande med bagepapir i.
Karamellen skal nu i køleskabet i mindst to timer.

Den kolde karamel kan skæres ud i tern.



Jeg vendte nogle i lakridspulver og resten blev overtrukket med chokolade. Karamellerne med lakridspulver skal spises med det samme, sæde ellers smelter...
Jeg har stadig meget karamel stående i køleskabet. Jeg må vist hellere tage noget med til min søsters fødselsdag mandag.

Velbekomme!

3 kommentarer:

  1. Uhm det lyder som noget man skulle prøve.

    SvarSlet
  2. Ja, det er bare super nemt i mirkoovnen! Jeg får helt sikkert også lavet mange karameller her til jul. :)

    SvarSlet
  3. Prøv det endelig! Jeg er også ret sikker på at jeg skal lave en del til jul...

    SvarSlet